Højtider

Står du og skal til at holde påskefrokost eller julefrokost, for familie, venner eller kollegaer? Lad os hjælpe dig, med at gøre det til en helt speciel en af slagsen. Dæk fint op, med vores udvalg af bordpynt, der kan tilpasses til dig og dine gæsters behov, for at få den bedst mulige sammenkomst. Mange af vores produkter kan specialproduceres lige efter jeres ønsker, og dermed være med til at gøre jeres påskefrokost eller julefrokost, til en ekstra hyggelig begivenhed.


Er du i tvivl om hvordan du holder den bedste julefrokost? Tillad os at hjælpe dig lidt på vej, med nogle overvejelser du kan gøre dig forinden.

-Maden og drikken
Når der snakkes julefrokost, kommer man ikke udenom at der skal en betydelig mængde alkohol til. Alkoholen er vigtigt, og den kommer vi til senere. Det er først en god julefrokost, når der er er masser af god julemad tilstede. Alle deltagere skulle gerne gå derfra, glade og mætte! Af forslag til retter der kan laves til begivenheden, kan de klassiske juleretter nævnes som f.eks. flæskesteg, and, risalamande, brune kartofler, sild og frikadeller. Det er selvfølgelig ikke alt der behøver at være tilstede til julefrokosten, og der er ingen grund til madspild. Sørg for at der er nok mad til at alle bliver mætte, dog uden at overdrive mængden af mad. Ingen kan lide at se god mad, gå til spilde. Som lovet, skal julealkoholen også nævnes. Sørg gerne for at der er nok alkohol til hele aftenen, og køb endeligt lidt forskelligt ind. Det er altid svært at tilfredsstille alle deltagere. Derfor kan du, som alternativ, bede de inviterede om at hente deres egen alkohol med til julefrokosten. Så er du sikker på at ingen er utilfredse med udvalget af alkohol og drinks, da alle har hentet det, de selv har lyst til at drikke.

-Borddækningen
For at gøre julefrokosten helt speciel, skal der selvfølgelig pyntes ordentligt op. En ordentlig borddækning, med flot bordpynt er noget der bliver værdsat af alle deltagerne. Beslut dig for et tema, og hold dig til det, hele vejen igennem. Benyt dig gerne af fine servietringe og coasters til borddækningen. Små detaljer er værdsatte, og signalere at du har gennemtænkt alt til julefrokosten.

-Lege
Julelege kan med fordel bruges til at bryde isen mellem deltagerne til julefrokosten, og få dem rystet godt sammen. Dette gør sig især gældende hvis der er tale om en kollegajulefrokost. Her det nemlig ikke sikkert at alle kollegaer kender hinanden så godt. Derfor ville det være en god ide at få rystet alle sammen, så man sikrer en god og hyggelig stemning fremadrettet. En sikker klassiker til julefrokosten er pakkelegen. Pakkelegen er en leg som alle højst sandsynligt har stiftet bekendtskab med, på et tidspunkt i deres liv, og derfor kender i forvejen. Altså er der ingen grund til en forklaring forud for legen, og den kan begyndes med det samme. Et andet forslag kunne være en julequiz. På nettet kan der findes en lang række julequizzer, der allerede er klar til brug. Sørg gerne for at der en gave på højkant, til vinderen. Så sørger du for at alle er mere engagerede i julequizzen, og er mere tilbøjelige til at gøre deres bedste, i forsøget på at vinde gaven.